De er en farvestrålende fryd for øjet og fylder gaderne med en fineste duft. De spanske appelsintræer. Specielt hvis man ankommer til Spanien her i de tidlige vintermåneder, kan farver og duft få selv den mest vinterblege dansker til at tø op og komme i godt humør. Men frugterne er sure og får lov at hænge på træerne. Hvorfor egentlig? Hvad er historien bag disse flotte, men bitre, appelsiner..?

Den korte forklaring er, at disse træer er af den første og ældgamle sort af appelsintræer, med bitre frugter der blev brugt til noget helt andet end at spise. De søde appelsiner som vi spiser i dag, blev først kendt i Europa på et meget senere tidspunkt, omkring 5-600 år senere. Men den bedste forklaring får vi, hvis vi dykker lidt ned i historien:

Appelsintræet emmer af historie der går millioner af år tilbage. Man ved at det stammer fra Sydøstasien (sandsynligvis Kina), og senere blev spredt vestover til Nordafrika og Europa, bragt hertil ad de gamle Silkeruter fra Østen som den fineste handelsvare. Appelsintræerne blev opkøbt i Kina og datidens købmænd kunne sælge dem til de finere kredse i det gamle Europa.

Dengang blev appelsintræet nemlig betragtet som noget af det fineste og mest ædle man kunne eje. Appelsiner blev derfor også kaldt ‘guld-æbler’. De grønbladede træer med de farvestrålende orange frugter og den fine, forførende duft, var i Middelalderen forbundet med velstand og lykke. Træerne blev brugt dekorativt – og plantet i de fine haver og på de borgerlige terrasser – for at bringe ‘skønhed og duft’.

Man kan næsten forestille sig, at gadebilledet dengang i den tidlige Middelalder, var både beskidt og ildelugtende – og at duften og synet af blomstrende appelsiner, må have været en kærkommen og næsten magisk forandring.

Man mener det var maurerne der bragte appelsintræet til Spanien. Kalifatet fra Córdoba, der dengang, mellem år 929 – 1031, var magthavere i det meste af landet, fik appelsintræerne fragtet hertil fra det nordlige Afrika, og tilplantede gaderne i byer som Sevilla og Córdoba med de ædle træer. Træer som pryder byerne den dag i dag – og som med tiden også spredte sig til store dele af det øvrige Spanien.

Selv om den gamle sort af appelsiner var sure, bitre og slet ikke til at spise – så gjorde man brug af den ædle frugt, til en masse andet: Den bitre frugt blev brugt til alle former for naturmedicin, man brugte saften som et desinficerende middel der kunne rengøre alt lige fra kobber, messing og endda brugt til at rengøre kød under slagtning af dyr, i en tid hvor det ellers kneb med hygiejnen. Selv krudt kunne man producere, af de tørrede appelsinskaller, som indeholder potassium – en ingrediens til udvikling af sortkrudt.

Senere blev appelsinsaften brugt til at lave likør samt brugt i bagværk og til desserter. Og så blev appelsinerne pludseligt ‘verdensberømte’ i Storbritannien, da en skotsk sø- og handelsmand på rejse til Spanien, begynde at lave marmelade af de syrlige frugter og tog den med hjem til de Britiske Øer. Den dag i dag elsker briterne den syrlige og friske appelsinmarmelade.

Appelsinblomsten – som på spansk hedder ‘El Azahar’ – var særligt værdsat for sin skønhed, den fine aroma og for sine terapeutiske egenskaber. Der blev lavet helbredende essenser og olier, der kunne kurere alt lige fra fodsvamp til depression. Duften af appelsinblomst, var simpelthen et vidundermiddel – og det varede da heller ikke længe, inden man begyndte at bruge blomsten til at udvikle fine parfumer. På et tidspunkt blev byen Sevilla faktisk til et berømt verdenscenter for fremstilling af parfume, helt på niveau med byer som Baghdad og Damaskus, der dengang i Middelalderen, var de fine parfumers byer, ganske som Paris ville være det – og er – i dag.

Så selv om appelsinerne stadig er sure og måske ikke bruges så produktivt som dengang – så har de gennem historien altid repræsenteret noget nobelt og fint. Så selv i dag, så nyd dem blot som man gjorde dengang i Middelalderen; ganske som de er: Som noget dekorativt, velduftende og noget der skaber lykke. Her i en virustid som denne, kan vi nok alle bruge noget smukt at se på…