Jeg har aldrig kendt H.C. Andersen for andet end hans eventyr. Indtil jeg fik fingre i hans rejsebog ”I Spanien”. Bogen er en rejsebog, hvori digteren, forfatteren og historiefortælleren H.C. Andersen beskriver sin store rejse til Spanien i 1862-63. Og han gør det med charme og humor.
Det er en rejse, hvor Andersen i detaljer beskriver glæden ved at rejse med det moderne ”damptog”, som han rejser med hele vejen til Sydfrankrig. Men også om de besværlige og støvede rejser med diligence videre igennem Spanien eller ombord på skibe langs den spanske østkyst.
Det tager tid at læse bogen, for man er jo ikke vant til dette gamle sprog. Men humoren og detaljerne gør, at man lever sig med, og kan næsten forestille sig hvordan det måtte have været, at rejse i det indre Spanien susende udover de spanske landeveje i store diligencer med bagagen på taget. Som Andersen beskriver:
”Vognen blev belæsset med Gods og med Mennesker, tolv Heste med klingende Bjælder spændtes for, det var storartet. Jeg sad i en Coupé hos en Moder og Datter, begge To spanske og med utilladelig store Crinoliner; vare de komme til Skagen, Moderen alene havde dækket hele den nordlige Deel af Grenen; jeg syntes, at jeg sad på Kanten af en Ballon, der fyldtes….”
Bogen er oprindeligt fra i 1863, men blev genudgivet i 2005. Selv om sproget er dansk fra 1800-tallet, og kan føles noget anderledes at læse, så beskriver Andersen sin rejse med stor indleven, lidenskab og sproglig finurlighed. Blandet med enkelte digte, fortæller han i en slags dagbogsform, om hans glæder og besværligheder ved rejsen. Om dagligdags iagttagelser, om spansk folkeliv, natur, kultur, om problemer med sproget og ikke mindst om ”unge kvindelige skønheder”.
“Damerne bare i Almindelighed Spanierindernes klædelige Mantille, det lange, sorte Kniplingsslør heftet i Haaret, hængede ud over Kammen, ned om Skuldrene; deres fine Haand bevægede med en ganske egen Ynde den sorte, palietbesatte Vifte.”
Det tager tid at læse bogen, for man er jo ikke vant til dette gamle sprog. Men humoren og detaljerne gør, at man lever sig med, og kan næsten forestille sig, hvordan det måtte have været at rejse i det indre Spanien, susende udover de spanske landeveje i store diligencer med bagagen på taget. Også selvom man kun læser 3 sider ad gangen.
Jo, anderledes læsning – men herligt, hvis man er til den slags. Måske netop en bog, der i hæsblæsende 2020, kan bringe en tilbage til det rejser egentlig handler om; at opleve det ukendte. At forestille sig hvordan man skaffer blæk til fyldepennen – og ikke blot et kodeord til wifi-signalet på hotellet. En bog der sagtens kan anbefales til at have liggende på natbordet – eller endnu bedre; at have med på rejsen til Spanien som inspirationskilde.
God læsning
Facts om bogen:
