Middelhavet kl. 07:22 – solopgang
Utroligt hvad 49 dages karantæne kan få en til at gøre. Nu hvor den er slut, står man gudhjælpemig op kl. 6 på en søndag, spænder skoene på, og går ned til stranden for at se solen stå op og gå en lang tur.
Jeg kan melde at det var det hele værd – og man kan jo altid tage en lille morfar-siesta her bagefter, ikke? 

Grønt er grønt – og i 49/50 dage har vi savnet synet og duften af grønt
Det føles godt at gå igennem spanske fyrretræer…

Selv i byen har foråret groet siden vi sidst var der…

Praktisk foranstaltning i det spanske gadebillede:
Bar + Kirke = Sjælelig helgardering

En gåtur – en olivenlund – frisk luft – blå himmel
Lige nu har ‘Deres udsendte’ ikke behov for mere end det …

Lyset mod bjergene…
Er det ikke bedre end Køgevej …?

Palmerne står stærkt – det gør de altid

Selv ukrudtet lyser op – efter en lang karantæne
Her bruges tiden ikke på ukrudt,
Selv Søren Ryge ville være glad…

Byen plejer at være fuld af mennesker…
Vi må vente på publikum og nyde et øjeblik for os selv..

Gader uden biler og trafik
Hvornår oplever man ellers det…?

Tålmodighed, tålmodighed
Hvem ved, hvad der ligger derude af oplevelser…?