En spontan vandretur ud i det blå. En andalusisk landevej – et godt stykke ude i ‘el campo’.

Ikke noget planlagt – Ikke noget ‘fancy’. Bare en tilfældig vandretur fra landsby til landsby – i en natur der har fået lov at gro som den vil.

Ingen andre mennesker omkring os. Heller ingen iskiosker, informationskontorer eller udskænkningssteder. Kun os, et par gode sko, en vandflaske – og så et stykke andalusisk landevej, på en smuk forårsdag.

Ingen trafik, ingen biler – bortset fra en bondemands gamle Renault 4, der kom tøffende forbi i roligt tempo. Ingen støj – det føles sjældent, men godt.

Kommunale græsklippere og ukrudtsbekæmpelse var ikke nået helt herud, så både ukrudt og vilde markblomster havde fine vilkår. I Danmark kan jeg slet ikke huske, hvornår jeg sidst har set en vild tidsel få lov til at vokse. Den er jo smuk!

Rødbrun jord og olivenmarker – et gammelt egetræ at slænge sig under. Har man brug for mere?

En ganske tilfældig tur der resulterede en af de nok smukkeste oplevelser. Natur på tæt hold – og helt ned i detaljen.

Jeg er klar til at gøre det igen. Nu skal vi bare ha’ lov til at gå ud ad døren først – så spænder vi skoene på igen…