Hjemme i Danmark hed mine naboer Rune, Sune eller lune Lone.

Og så var der jo Bodil og Bent.

Hernede i Spanien klinger naboernes navne straks lidt mere multikulturelt, for vi er en boligblok med naboer af blandede nationaliteter. Det i sig selv gør jo naboskabet interessant.

Spanske Mari-Carmen på første sal, er ikke bare et stort menneske, sådan rent volumen-mæssigt, hun er også vicepræsident for beboerforeningen. Hun har desuden en særlig kraftfuld stemme, man kan høre på lang afstand. Når hun skal ud af hendes karantæne-hi for at trække frisk luft på balkonen, så taler hun ikke bare med Rafael og Isabella nede fra stueetagen – hun taler også med de folk, der måtte være tilstede på de andre balkoner rundt omkring i nabolaget. Det foranlediger en serie af mere eller mindre private samtaler, med stemmer der runger hult i alle omkringliggende bygninger, og som jeg tror må kunne høres helt ned til Gibraltarstrædet.

Dette finder sted to gange om dagen, formiddag og tidlig aften. Man kommer således aldrig i konflikt i ens døgnrytme, for man ved hvad klokken er slået, når Mari-Carmen går på terrassen..!

Generelt er spanierne ikke til at tage fejl af, hvad angår tydelig tale. De taler fx ikke i telefon – de taler til telefonen. Altså ikke med højtaleren tæt til øret og munden nede ved mikrofonen. Næh, telefonen holdes på en armlængdes afstand, og derefter råbes ned mod mikrofonen. Telefonen er sat på ‘speaker’, så alle omkring kan høre hvad der bliver sagt i den anden ende. Disse telefonsamtaler er der en del af for tiden, ude på de spanske terrasser.

Men det er en del af livet på spansk og kunne ikke være længere væk fra en dansk DSB ‘stille-kupé’…

Den lille, finske dame på 1. sal ser vi normalt ikke meget til. Kun når hun skal ud at lufte firbenede Fido, og bære hendes klirrende, tomme flasker ud i containeren. Men hun smiler på finsk, og mere kan man vist ikke forlange. Franske Rachelle er en sympatisk ung dame med et glimt i øjet, der i øvrigt taler flere sprog flydende, arbejder som guide og altid har tid til en hyggelig hilsen på trappen. Irske Frank er pensioneret farmer, derovre fra de grønne, irske bakker, og elsker altid en god snak. Et yngre, spansk par – Francisco og Lola – er lige flyttet ind, og har nogle skønne, livlige børn – der sætter gennemsnitsalderen ned her i blokken.

Her, under det næsten månedlange ‘udgangsforbud’, har vi ikke kunne undgå, at komme tættere på hinanden end nogensinde.

Har vi ikke brugt tid sammen før, så gør vi det nu – når kl. er 20 – og vi alle skal ud at klappe på terrasser og balkoner. ‘Buenas noches’, ‘godaften’, ‘good evening’, ‘bonsoir’…vinke, vinke

Oppe fra fjerde lyder der drevne, amerikanske stemmer – det er Jerry fra Michigan og hans kone Beth – der fortæller historier. Italienske Lucca er her også, med hans spanske kone.

Folk er begyndt at låne hinanden bøger, udveksle opskrifter, foretage internetindkøb sammen – og skiftes til at gå ned med hinandens affald. ‘Kom hinanden ved’, siger naboerne…

Ian er skotte, og følger med i skibstrafikken ude på havet, med hans gamle kikkert – ‘Made in Aberdeen’. Han har lige haft 60 års bryllupsdag med Kathleen. De er mine nærmeste naboer, og et meget elskværdigt, ældre ægtepar. Søde mennesker, med fantastisk humor, og bedre naboer kunne man næppe ønske sig.

Men der er en mindre udfordring med sproget. Kathleen taler et lidt fordrejet engelsk, der vel bedst kan sammenlignes med sproget i en skotsk ‘Inspector Taggert-krimi’, men som alligevel går an. Vi taler fint sammen.

Værre er det med Ian selv. Han taler absolut ikke engelsk, men derimod et markant skotsk der vel nærmest er ‘gælisk’. Det giver nogle ret morsomme udfordringer i vores samtaler, hvor det næsten altid gælder om at gætte sig frem til hvad han har sagt, og så ellers huske at grine med, hvis man tror han har sagt noget sjovt. Det har han heldigvis næsten altid, for manden er fuld af godt humør og en dejlig, tør humor.

Gode naboer er guld værd, for de gør hverdagen lidt nemmere. Her under vores allesammens spanske karantæne – føles det rigtig godt at have nogle gode og skøre mennesker omkring sig.