Gaderne er mennesketomme. Bortset fra en enkelt hundelufter der har fået tildelt 50 meter til at lade Fido slippe lorten, så ser jeg ikke andet end kommunens folk, iklædt beskyttelsesdragter, der er ved at desinficere gaderne. Selv om jeg normalt er et roligt og udramatisk gemyt, så føles dette mærkeligt. Som en dårlig science fiction-film.

Der er udgangsforbud i Spanien, og ‘Deres udsendte’ har for første gang i 4 dage, vovet sig ud for at handle dagligvarer, og måske en enkelt pakke tobak.

Det varer ikke længe, før jeg ser en politibil standse – og en kvindelig spansk betjent stå ud, og komme over i mod mig. Hun virker stor…

Hun var lige så stor som en anden jysk Jens Betjent, bare ualmindeligt høj – og en del bredere over skuldrene. Hun bar tykke briller, der fik hendes øjne til at se iltre ud. Hendes mund var dækket af en maske, men det slørede ikke de ord hun sagde til mig med høj og kraftig stemme:

‘HALLO, KOM HER,

HVOR ER DE PÅ VEJ HEN?’

– ‘Jeg skal lige i tobaksforretningen her, derefter købe dagligvarer i supermarkedet, og så går jeg lige hjem‘, svarer jeg ærligt.

‘TOBAK??’, råber hun.

‘RYGNING ER EN BESKIDT VANE! DE BØR IKKE VÆRE HER OG KØBE TOBAK! VAR DET OP TIL MIG, HAVDE JEG ANHOLDT DEM MED DET SAMME!

‘Øhmm‘…svarer jeg uden rigtigt at kunne få ord ud.

Svadaen fortsætter: ‘HVIS DE ENDELIG SKAL KØBE TOBAK, SÅ SKYND DEM – OG SØRG FOR AT KØBE TIL FLERE MÅNEDER, SÅ IKKE DE SKAL KOMME TILBAGE HER!’

Jeg er sikker på, at havde hun ikke masken på, havde spyttet fløjet ud af munden på hende, så arrig var hun. Hun tiltaler mig med ‘De’ – på en distancerende måde, det gør ikke venskabet bedre…

Min tungespids er fuld af gode kommentarer om, at betjenten burde holde hendes personlige holdninger om rygning for sig selv – at det jo ikke var et anliggende for politiet, specielt ikke når nu kioskerne er lovligt åbne, og at hun i øvrigt ikke burde opfordre til at hamstre varer. Jeg har jo læst alle dekreter og instruktioner, om hvordan jeg må og ikke-må gå ud.

Men det eneste jeg får fremstammet i situationen, er: ‘Entendido‘ – forstået!

Mit indtryk af det spanske politi, som ellers er særdeles og uforbeholdent positivt, får et lille knæk her. Tænker, at der måske alligevel er lidt gamle ‘Franco-tendenser’ tilbage her i Spanien?

Men et kort øjeblik efter tilgiver jeg alligevel ‘Jern-Ilse’. For selv politiet er på en svær opgave i denne tid. At holde spanierne indendørs, er ikke en nem opgave – en hel kultur lever jo livet ude, og har altid gjort det. Dette her er en ny situation for alle, og der skal mere end kontante midler til, for at ændre på det. Jeg overvejer at gøre honnør overfor politidamen, men fremstammer blot et: ‘gracias’, og skynder mig videre.

Indkøbet i det lokale Mercadona-supermarked gik helt efter både min og myndighedernes plan. Alle ventede pænt udenfor på at komme ind efter tur, og selve supermarkedet er roligt, rengjort og med masser af plads – og masser af varer. Faktisk en fornøjelse. Jeg fik fyldt min kurv.

Den korte gåtur hjem foregik i ro. Jeg tørrede et par nervøse svedperler af panden, og nød – i et kort øjeblik – at kunne gå på gaden og trække frisk luft. Noget jeg så vant til i det daglige, og som jeg vil komme til at savne mere end noget andet.

Men jeg begynder at lægge mærke til en forandring i gadebilledet: Der ingen trafik og ingen larm. Der er helt stille. Der er pålandsvind ude fra havet, og jeg kan høre havets bølger og en let vind i træerne. Helt heroppe i byen – mere end en kilometer væk.

Mere end noget andet, kan jeg høre fugle der synger, pipper og skræpper mere end normalt – som om det nu er dem der hygger sig, og præger gadebilledet. Os mennesker der er gået i hi – og dem der nu har det godt. Er det verden der er på vej til at være omvendt?

Alting virker til at blive anderledes fra nu. Lyde, billeder, vaner – verden som vi er vant til. Måske blot for en tid, måske lidt længere? Måske til det værre – måske til det bedre?

Uanset hvad, så har jeg fået klaret mine indkøb. En smuk spætte er netop fløjet forbi og har sat sig på taget – og jeg kan gå tilbage til min spanske husarrest, og se Inspector Poirot i fjernsynet for 24-tyvende gang.