Den lille lokale butik! Det er pludseligt gået op for mig, at her vrimler med små butikker. Det må være fordi man efterhånden ikke ser andet end store supermarkeder og glitrende indkøbscentre, der hvor jeg kommer fra. Men pludseligt har jeg fundet dem igen, de ligger her jo på stribe – lige for snuden af mig. Slagteren, grønthandleren, fiskehandleren…de er her alle sammen! Og nu hvor jeg genfinder dem, går det op for mig hvor meget jeg har savnet dem. Butikken hvor man går ind, hilser på ekspedienten, køber den ting man skal bruge – og går ud igen uden at have fået ondt i hovedet.

Et sted hvor man på en nem, sympatisk og behagelig måde kan købe en vare i et forholdsvis normalt lokale, med vinduer, en disk og en dør som man selv åbner og lukker. Jeg synes simpelthen det er en luksus. Hvis der sidder en lille messingklokke øverst på døren og manden der står bag ved disken er iført en blød hat og går med kittel, så er det jo lige før man får en tåre i øjenkrogen og rammes af nostalgisk velvære.

Den lille isenkræmmer, hvor man kan gå ind og købe et søm eller en elpære. Købmanden, som altid har den den ting man lige står og mangler til aftensmaden, og som man kan smutte ned og købe på et splitsekund, uden at skulle hagles igennem flere timers forvirrende virvar af blinkende lygter og glimmer i indkøbscentret. Der, hvor man for at finde en enkelt liter mælk – er tvunget til at forcere hele afdelinger med damekonfektion, cykeludstyr og diverse hårde hvidevarer – inden man til sidst kommer frem til en uvenlig kø af mennesker ved kassen, der alle helst vil slippe ud igen så hurtigt som muligt.

Jeg er født uden det her shopping-gen, det vil jeg godt indrømme. Indkøb er ikke min stærke side, jeg har det faktisk bedst med at få den slags overstået så hurtigt og smertefrit som muligt. Så måske det bare er mig, men prøv at forestil jer, hvis verden beholdt sine små butikker?! Hvis man, bare engang imellem, kunne være fri for dankortterminaler, ‘kundeserviceafdelinger’, parkeringsinfernoer, bakeoff ovne, vakuumpakkede flæskestege, hollandske drivhuskartofler og kassebånd fulde af varer der kører rundt oven i hinanden fordi det hele skal gå så pokkers hurtigt. Ville det ikke være dejligt?

Næh, så vil jeg hellere slå et slag for de små lokale bikse. Der hvor ‘Pepe’ og ‘Maria’ handler, og alle de andre fra ‘el barrio’ – kvarteret. Der hvor man måske betaler en krone mere for varen, men at det ikke gør noget, fordi man netop støtter sin ‘lokale’ og fordi det hele er lidt nemmere. Det er faktisk ikke altid er de små er de dyre, mange lokale butikker kan sjovt nok sagtens konkurrere med de store supermarkeder på prisen. Det kan slagteren, og der kan du oven i købet få skåret dit kød ud som du vil og få en snak om opskrifter og tilberedning. Grønthandleren kan også være med, og her lægger al frugten og alle grøntsagerne løst – så man kan føle og dufte sig frem til den rigtige kvalitet. At vores lokale grønthandler netop er en sød dame med smilende brune mandeløjne, gør jo heller ikke oplevelsen ringere…

Ser i, de små bikse er der hvor man hilser på hinanden og får sig en sludder med hvem som helst om hvad som helst. Der hvor bedstemor er nede og købe slik til børnene og kage til kaffen – og man får hele historien om hendes igangværende familiebesøg, fordi hun simpelthen begynder at snakke fra det øjeblik hun træder ind i butikken, til hun er på vej ud igen med sine varer. Folk kan selv træde ind og ud ad samtalen som de har lyst til. Det kan være vidunderligt underholdende, hvis man gider at lytte efter eller hvis man tør at sige noget og blande sig i samtalen.

Og det gør man her i Spanien – man ‘tør’ godt at tale med hinanden…