Det er et par. Måske et ægtepar, jeg ved det ikke, for den slags kan man jo ikke vide om dyr. Men de er kommet her fast i en tid – et par ænder af den helt normale slags. Spanske ænder, nuvel – men de siger stadig ‘rap rap’ når de kommer flyvende.

De har været meget interesserede i arbejdet omkring istandsættelsen af den lokale svømmepøl. Overværet – dvs overfløjet og nøje iagttaget arbejdet – med at tømme vandet ud af bassinet, fliser blev rengjort, der blev lavet nye furer og at vandpumpen fik det årlige servicetjek.

Andeparret har været særdeles interesseret i alt hvad der foregik. Og i dag fik vi så forklaringen, i form at en slags indvielse: Man havde nemlig knapt begyndt at fylde vand i bassinet da de to ænder kom flyvende i fin stil og planede nærmest på vandoverfladen, da de landede. Nu var de på plads!

Man kan nu se dem vrikke begejstrede rundt i de lyseblå bølger. Snadre i det friske vand og mest af alt virke som om de udtrykker stor tilfredshed med det udførte arbejde – og at de nu kan vende tilbage til deres foretrukne opholdssted.

I øvrigt laang tid før deres menneskelige naboer overhovedet har tænkt på at finde badebukserne frem.
Tror blot man kan sige, at de kære dyr måske er en del kvikkere end vi går rundt og tror – og måske rent faktisk forstår at nyde livet bedre end vi andre gør. Og at vi ‘intelligente væsener’ hellere må se at skynde os, inden andemaden tager over…