Historien om det islandske fodbold-mirakel

“Fodbold fra Island… hvor ligger Island”?

En spansk pige fra den lokale bar spørger videre: ”Spiller de så med sne-bolde, når de spiller fodbold deroppe i Island?” Spanierne griner og kan slet ikke fatte, at der kun er 330.000 indbyggere på Island – og at de har et fodboldlandshold der nu er på vej i kvartfinalen ved EM i fodbold. De synes – ligesom os andre – at det er så sjovt når de små driller de store. Når David banker Goliat.

Faktisk er vi nok mange, der slet ikke fatter – hvordan en så mikroskopisk fodboldnation, ikke bare har kvalificeret sig til at deltage i EM – men nu også er i på vej i kvartfinalen efter en enestående og overraskende sejr over England.

For bare 5 år siden – lå Island nummer 124 på fodboldens verdensrangliste. Landshold fra lande som Haiti, Liechtenstein og Nordkorea havde bedre landshold end islændingene. Island var ikke et hold man regnede med overhovedet og et hold som (indtil for nyligt) dårligt nok havde en græsplæne at spille på – deroppe på vulkanøen.

Nu er Island i kvartfinalen ved Europamesterskaberne i fodbold og oppe som nr. 36 verdensranglisten. Og der er flere sjove tal, der næsten ikke er til at fatte. Bl.a. antallet af fodboldspillere: I Danmark er der 335.000 registrerede fodboldspillere. England har over 4 millioner, Tyskland over 6 millioner og et land som Brasilien har mere end 13 millioner registrerede fodboldspillere. På Island er der 21.500. Det er et af verdens mindste fodboldnationer – og de er ved at skabe en sensation af de store.

Men hvad er det der sker – er vikingerne på vej tilbage? Hvordan kan så lille en nation, præstere så store resultater? Er det Thors hammer der er på spil? Er det mytologi der er ved at blive til virkelighed?

Forklaringen er faktisk noget mere jordnær. Det handler om noget så simpelt som hårdt arbejde:
Omkring år 2000 var der godt gang i den islandske økonomi, og midt i en tid med opblomstring – besluttede man at gøre noget ved et problem der længe havde generet islændingene; man havde næsten ingen fodboldbaner. Og de baner der var, kunne kun bruges i få måneder om året – på grund af det barske klima.
Så man besluttede sig for at bygge indendørs baner med kunstgræs – og der blev bygget mange af dem. Snart havde alle byer, skoler og klubber nye faciliteter med indendørs baner, hvor der kunne spilles og trænes hele året rundt. Det ændrede fodbolden radikalt på Island.
Og så gjorde man noget andet. Man indførte en ny, god (og prisbillig) træneruddannelse. Erfaringer blev hentet ind fra England og der blev sparret med de store fodboldorganisationer i FIFA og UEFA – og pludseligt havde man mere end 700 uddannede fodboldtrænere på Island – det er mere end nogen andre fodboldnationer i verden, målt på antallet af indbyggere.

Så pludseligt havde man veluddannede trænere i massevis – og de begyndte at træne børn og unge i de små klubber og skoler. De små indendørs baner, krævede i øvrigt meget teknisk kunnen af spillerne – og med de nye trænere ved sidelinjen, begyndte rigtigt mange helt unge islændinge, at dyrke teknisk fodbold i en ung alder. Og det begyndte at give resultat.

Det varede ikke mange år, før Island begyndte at have succes med sit ungdomslandshold. Der var også islandske spillere der blev solgt til udlandet – bl.a. Eidur Gudjohnson – der fik karriere i bl.a. Chelsea og Barcelona, og blev en af de helt store islandske fodboldhelte. Senere fulgte andre efter. Fodbolden var på vej frem.

I 2011 ansatte det islandske fodboldforbund den tidligere svenske landstræner, Lars Lagerbäck, en mand der nu hyldes og kaldes for årsagen til den islandske succes. Han træner holdet med rolig og kompetent professionalisme – en opgave han deler med den islandske træner Heimir Hallgrimsson (der i øvrigt arbejder deltid som tandlæge.!).

Men hverken den svenske eller islandske træner, vil tage roserne for holdets succes. ”Det handler i høj grad om islændingenes mentalitet”, siger Hallgrimsson. ”Vi er vant til at arbejde hårdt for at opnå vores mål. Islændinge har en stærk vindermentalitet og ved at deres skal gøres noget ekstraordinært, hvis man vil have succes”. ”Mange af de spillere der er på landsholdet i dag – er de spillere der fortsatte med at træne videre, mens de andre gik tidligt i bad”, siger Hallgrimsson.

Og svenske Lagerbäck er enig: ”Jeg har sjældent set så stor en viljestyrke, koncentration og disciplin hos spillere. Det er virkelig folk der ved hvad de vil, og det kan ses helt ned i ungdomsrækkerne”, siger den tidligere svenske landstræner.

Så årsagen til den islandske succes er faktisk nem at få øje på. Det handler om stålsat vilje, masser af talent som er blevet godt udnyttet og så en vindermentalitet ud over det sædvanlige.

Men jeg kommer alligevel til at tænke på nogle helt andre kvaliteter, af mere oldnordisk karakter. Dette her emmer nemlig af noget jeg ikke har set længe: Af ‘vildskab’, ‘modige krigere’ og ‘frygtløshed’. Og så måske en spand mjød i pausen? Jo, jeg tror den er god nok – vikingerne er på vej tilbage…