Malagas grønne baghave – Guadalhorce

‘Desembocadura de Guadalhorce’

Velkommen til et lille stykke vild natur, der – næsten ubemærket – ligger klods op af storbyen Málaga. Det er ikke en nationalpark med brusende floder eller himmelhøje tinder, men blot et skønt naturområde som har fået lov at være i fred for byggeprojekter og hvor græsset har fået lov at gro. Absolut et sted der er værd at besøge, hvis man er til en tur ud i det grønne, finde ro og lade batterierne op.

Naturområdet hedder ‘Desembocadura de Guadalhorce’ og er stedet hvor floden Guadalhorce løber ud i Middelhavet lige vest for Málaga. Et område der ligger klemt inde mellem en hektisk verden af nybyggerier, shoppingcentre, industrikvarterer, Málaga lufthavn og en sydende trafik fra motorvejen – men et stykke natur der har fået lov til at være i fred. Som en oase midt i et pulserende byliv.

Selve naturområdet et område på 67 hektar. Et sted med høje graner, græstuer og gamle eukalyptustræer. For tiden er der fyldt med spirende forårsblomster. Floden Guadalhorce løber igennem det hele og ender ude ved stranden mod øst. Og så er her fugle og masser af dem. Ænder, blishøns, hejrer og masser af fjerede venner der holder hvil i vandhuller og på træernes høje grene. Hviler ud og søger refugium fra byen. Ganske som en selv…

Er man heldig, er flamingoen her også…
Ellers ikke noget – andet end natur. Her er ingen tour-busser, caféer eller iskiosker. Ingen legepladser, ingen timesharesælgere og ingen menneskekø nogen steder. Der er heller ingen billetluger. Det koster nemlig ikke noget at ‘komme ind’ i naturen. Det er bare en selv – i ydmyg tilstedeværelse med de fugle og dyr som holder til her.

Det jeg allerbedst kan lide, er skiltet: ”Vi opfordrer folk til at forholde sig stille og befærde sig uden at være højrystet”. Sådan, ro på – og lad os nyde sceneriet uden larm og spektakel. Så ham flamingoen ikke flyver væk…

Nemmeste adgang til området, er ved den lille bydel Guadalmar vest for reservatet, hvortil man kan finde lokale busser. Alternativt, er der blot 3 km til togstationen ved Plaza Mayor. Husk byen ligger lige rundt om hjørnet. Så god fornøjelse…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *