Lago Rupanco – Chile

Vi er kørt stik vest i det ellers så smalle Chile. Det betyder at vi kører mod
Andesbjergene og vulkanerne igennem det der kaldes verdens største tempererede
regnskov.

Vi er kommet som lystfiskere. Det er vi overbeviste om. Stængerne er pudset af og
hjulene tjekket. Vi har yndlingshatten på. Vi sopper ud gennem den iskolde
flodmunding for at komme ud til søbredden.

Vi er lystfiskere. De sejeste af slagsen, det er vi helt sikre på! Det første kast suser afsted med et ‘swusschh’ og det sølvblanke blink glimter i solen og lander med et perfekt lille svup helt ude i strømmen. Den er god nok, vi er lystfiskere! Vi ser ud som vi skal, solen brænder vore næser og sceneriet er som taget ud af et billede fra National Geographic.

Nok så stolte, men intet sker der. Der går et par timer og vi har allerede drukket
kaffen og taget hul på den sixpack vi havde med af kolde Crystal øl. En sølvblank
laks springer…Vi kaster med ny energi og beslutsomhed, men intet bider.

Så springer en stor brun ørred meget tæt på. Det er som om den griner ad os. Den springer op og vender sin krop imod solen så man rigtigt kan se hvor stor den er – og så spurtsvømmer den videre ud mod søens fjerne midte. Jeg er overbevist om at den driller os…

Aftensmaden bliver ikke grillet ørred, men derimod spaghetti på dåse. De ellers så stolte lystfiskere må høre meget fra konerne, men vi bevarer lidt af æren ved at fortælle et par gode lystfisker-historier over aftenbålet. Det er alligevel ikke noget der smager bedre nu hvor vi er sultne efter en lang dag, end pasta og tomatsovs tilberedt over et hyggeligt lejrbål.

Omgivelserne svigter os ikke. Solen står lavt og giver himlen et orange-rødt skær vi ikke har set før. De sneklædte tinder på Casablanca-vulkanen står majestætisk og lyser nærmest blåt. Lydene fra skoven omkring skaber stemning – og pludselig flyver en hel flok ‘Martin Pescadores’ hen over hovederne på os. Vi er betagede af naturen, stilheden og det smukke lys.

Stemningen og fornemmelsen af at sidde her så langt væk fra alting gør os både ydmyge og opstemte. Lejrbålet knitrer og vi skutter os alle
tættere sammen i aftenkulden. Spaghettien glider ned med en delikat smag af bålrøg og akkompagneret af et par gode flasker rødvin. Mørket sænker sig og der kommer blus på historierne der fortælles og lejrbålsstemingen er intakt. Pludselig er vi igen jægere, spejdere og fyldte af eventyr…

Jeg vågner 14 gange i løbet af natten fordi jeg har ondt i ryggen. Det ellers så lette og praktiske liggeunderlag, har ikke ligefrem imponeret – og det føles som om jeg har ligget på klippe.

Det gode ved denne morgen er jo at vi fandt den lille købmandsbutik hvor vi bestilte morgenbrød i går. Vi er nu spændt på hvad det rent faktisk betyder, og om de overhovedet har husket det. Men vores tvivl bliver gjort til skamme. Købmandskonen har lavet de lækreste hjemmelavede brød i det gamle brændekomfur. Og desuden nogle frisklavede tortillas stadig er lune da vi tager dem med tilbage til teltet.
Købmandsbutikken er et studie i chilensk landkultur. Det er en landhandel, og det er den eneste af slagsen i området. Det er et sted hvor forsyningslastbilerne ikke kommer hver dag og hvor man mere sælger lokale produkter.

Længere inde mod søens fjerne ende, ved jeg at der ligger et lille indianersamfund. Der er kun adgang ved hjælp af beboernes egne joller og både, og jeg er overbevist om at et besøg til dette lille samfund midt inde i ‘ingenting’, ville være perfekt. Desværre er tiden løbet fra os, og vi kan ikke nå derud. Men jeg ved med mig selv at jeg vil vende tilbage til dette enestående hjørne af verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *