Velkommen til spansk tidszone

 

Der er kø i den lokale slagterbutik. Da jeg trækker et nummer fra rullen – nr. 61 helt præcist – og de kun er nået til nummer 50 i køen, udtænker Deres udsendte medarbejder en rationel og kløgtig plan: Jeg spurter ud og når de andre småindkøb først, og vender så tilbage til min tur hos slagteren! Jeg kan vel snildt nå et smut forbi banken, et hurtigt besøg hos grønthandleren, og så være tilbage i god tid?

Men grønthandleren har fået et pludseligt indryk af en hel gruppe kinesiske turister (hvor i alverden de så end kom fra?) og i banken er det øjensynligt pensionsudbetalingsdag, for jeg kan næsten ikke komme igennem skoven af stokke og rollatorhjul, på min vej til kassen.

Det tager sin tid, og min kløgtige handlingsplan lader til at halte. Det tager næsten en halv time inden jeg prustende løber tilbage til slagteren og kaster et blik op på nummertælleren, blot for at konstatere: Den viser nr. 56 – og de er kun nået halvvejs i køen..!

Dengang var jeg lige ankommet til Spanien og slet ikke akklimatiseret. Stadig på dansk tidsregning og med omdrejningstælleren helt oppe i rødt. Fokus på dyder som effektivitet, rationel handling og med en evig evne til altid at skynde sig.

Med samme naivitet, gik jeg til opgaven med at finde en lokal håndværker til en mindre opgave herhjemme på terrassen. Masser af håndværkere i udbud, tilbud blev indhentet, håndslag blev givet – og intet skete. Absolut ‘nada‘..!Ingen aftaler blev overholdt – ingen håndværkere dukkede nogensinde op – og et par måneder senere var det stadig ikke lykkes mig at finde den nøgle, der kunne få en spansk håndværker til at ville arbejde.

Men hva’ så, Holger Danske? Hjælper det at blive sur, irriteret og til sidst synes at alle spanierne er nogle hundehoveder, hængerøve og lusede amatører (citat: Egon Olsen)? Nej, vel? Mon ikke det var bedre at tage de spanske briller på – og så begynde at spotte alle de fordele der kunne være, ved at en hel kultur faktisk er i stand til at tage den med ro? At sænke livshastigheden til et stressfrit leje hvor det ikke hviner i ørerne og flimrer for øjnene?

Så, jo. Deres udsendte medarbejder har lagt en ny fremtidssikret strategi: At konvertere til spansk tidsregning! Sætte uret på langsom hastighed, droppe det der dræbende utålmodighedssyndrom og så blive bedre til at lade tingene ske som de nu sker. ‘No pasa nada‘, som man siger på spansk – Det sker der jo ikke noget ved… Alene den sætning, kan gøre dig stressfri.

Skulle der forekomme ventetid undervejs, ja, så kan man jo bruge den på noget fornuftigt. At stikke næsen ud i det gode vejr, læse den bog du aldrig fik læst – eller gå ned og drille din nabo. Fremover spiser vi ikke kl. nul dut, men når maden engang er færdig. Er der kø hos købmanden, stiller jeg mig med glæde op og sludrer med mine medhandlende. Er der en eller anden obskur katolsk helligdag der holder banken eller kommunekontoret lukket, ja – så kommer man da bare tilbage – ja, lige præcis: ‘mañana‘!

For ved I hvad?: ‘No pasa nada‘…

Nå, men I må have mig undskyldt. Jeg skal ind og ringe til håndværkeren igen, jeg fik nemlig ikke ringet i går. Eller var det i forgårs? Derefter, så er det vist blevet frokosttid og tid til en siesta. Så ‘adios’ for nu, vi ses…øhmm… mañana!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *