På tur i Zombieland

 

Ude på dagens spadseretur gennem byen, er det første jeg ser, en mand gå direkte ind i et vejskilt. Hans øjne var helt nede i tastaturet på hans tele-tale-spille-sende-skrive-smart-apparat (også kaldet en telefon), da panden ramte den galvaniserede jernstang og sagde KAPOK !! Jeg tror mere det var den høje lyd der vækkede manden til live, end det var nogen egentlig alvorlig skade. Men da jeg spurgte ham om han var OK, kiggede han lidt måbende på mig (sådan som en person ser ud, når han lige er faldet ned fra en anden planet), placerede et fjoget og åndet grin på ansigtet, og sænkede så blikket ned til tastaturet igen, imens han forsatte over fodgængerovergangen for rødt lys.

Blot få dage forinden, havde en ung knægt – med samme hang til mobil telekommunikation – fået sine nye Adidas-sko indviklet i en stor og temmelig frisk hundelort. Man kunne tydeligt se, at han ikke rigtig vidste hvordan han skulle forsøge at tørre skoen af, uden at tage blikket fra apparatet. Han stod li’som med med det ene ben ud i luften og forsøgte at ryste det, mens han med det andet øje forsøgte at koncentrere sig om hvad der foregik på skærmen…

Det er tale om en helt ny type individer i gadebilledet. De er der, lige foran dig. Du kan se dem i øjnene. Men de er der alligevel ikke. De er helt væk. Psst forsvundet ind i en fjern verden.

Det er en hel ny situation for sådan en dinosaur som mig. Hvordan skal man reagere overfor den slags? Jeg får en umiddelbar lyst til at hjælpe staklerne og tilbyde dem en form for assistance. At få dem vækket op af trancetilstanden og assistere dem nænsomt tilbage til den virkelige verden. Altså den verden der har vejskilte, hundelorte og den slags.

Tænk hvis nu folk en dag forsvinder helt ind i den virtuelle verden? At de blev helt væk! Jeg mener, hvis man er så langt inde i telefonen – sådan i mental forstand – at man ikke er i stand til at komme ud igen?
At bommen pludselig lukker ned og den sidste færge er sejlet…Hva’ gør man så?
Vil man overhovedet kunne få noget at spise og drikke derinde på den anden side? Vil det være muligt at gå på toilettet?

Jeg spø’r bare… og er ærligt talt lidt bekymret. Men måske man kunne gøre noget:

Måske kunne der oprettes et nyt råd. Det er vi så gode til i Danmark. Jeg kan se det for mig: ‘Rådet For Større Zombiesikkerhed’. En instans der kunne guide folk i, hvordan man bevæger sig rundt i gadebilledet, uden faktisk at være åndeligt til stede. Nye teknikker og regelsæt. Meget dansk og det ville skabe et hav af nye, offentlige arbejdspladser.

Der kunne også oprettes nye kurser på køreskolerne: Intensive kurser i ‘Sikker tommel-tekst-teknik’, og – som parallel til kurser i natkørsel – kunne man nu tilbyde: ‘Kurser i et-øjet bykørsel’. Køretekniske institutter og AMU-centre ville blomstre i succes!

Der vil også opstå behov for nye typer skadeservices og specialister. Tænk sig hvis vi fik nye ‘KAPOK’-klinikker med speciale i akutte pandeskader. Det ville skabe tryghed og give beskæftigelse til oceaner af nyt sundhedspersonale. Terapeuter ville kunne tage sig af gigtramte tommelfingre, øjenlæger til pixelbetændte-øjne, og man kunne utvivlsomt – og med stor succes – uddanne nye ‘virkeligheds-konsulenter’, der kunne guide folk rundt i verdenen på den anden side og – ikke mindst – hvordan man kommer tilbage igen til den virkelige…

Hav en god og zombiesikker søndag derude…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *