‘Feria de Sevilla’

Elegance, tradition og finesse på grænsen til det excentriske

Sevilla fester i disse dage – og de fester stort. Et uoverskueligt antal mennesker af både ‘sevillanere’ og besøgende udefra, er gået i en slags festrus. Deres udsendte medarbejder er med…

IMG_0898 - Copy - Copy

Ikke ‘rus’ som på en Roskilde Festival i mudder og sprut – men derimod en fest hvor tiden er skruet tilbage til en verden med lange kjoler, elegante hatte og smukke hestevogne. Det er høj cigarføring, højstilkede glas med den fineste sherry og spanske kvinder så smukt og raffineret klædt, at man bliver helt øm i øjnene af at kigge med.

IMG_0951 - Copy IMG_0927 IMG_0944 - Copy

Feria de Sevilla’ er som en tidsrejse, hvor man får lov til at lege sig ind i verden af i går. En leg som tages særdeles alvorligt af alle med respekt for sig selv, sin by og sine traditioner. Forberedelserne starter allerede året forinden og hvert år går det løs. I april er der ‘Feria’ i Sevilla, det ved alle – og sådan har det været lige siden 1846.

IMG_0854 - Copy

Det fine og elegante kan også blive næsten for sofistikeret. Byens traditionsrige familier – overklassens elite – er repræsenteret i store private telte, med private sikkerhedsvagter og ingen adgang for pøblen. Forfinet til det ypperste og det tydeligt at man gerne vil vises frem og ‘ses’. Der er tegn på snobberi og arrogance der er så grotesk, at det næsten bliver sjovt – fordi vi ved jo det hele er en nærmest excentrisk leg. Eller er det?

IMG_0926 - Copy - Copy IMG_0950 - Copy IMG_0969 - Copy

Det er i alt fald stort, farverigt og meget lidenskabeligt det hele. Og alle er her – de små og de store, de unge og de gamle. Alle fester med og dyrker traditionen med en stolthed man sjældent har set før. Et stort område på 450.000 kvm. med 1050 forskellige stande, telte og ‘peñas’ hvor der festes, spises, drikkes og danses til langt ud på natten. Nætter der knapt når at slutte – før en nu dag begynder. Og en ny dag er endnu en fest – i Sevilla – ‘En la Feria de Sevilla’.