En hyldest til livet – på den lille ‘lokale’

 

Velkommen til stedet hvor livet går sin gang – og hvor der holdes frikvarter – på den spanske måde

‘Serverer i morgenmad’? Det er tidlig morgen i byen, og jeg spørger i den lokale bar om de kan servere noget til min morgenkaffe. Dette her er åbenbart ikke et lokale der normalt serverer morgenmad, så Pepe bag baren kigger på mig et øjeblik – tøver et par sekunder – men siger så: ‘Ja, et øjeblik’. Derefter farer han ud af døren, er borte et øjeblik og kommer så tilbage fra bageren med frisk brød. Han havde ikke morgenmad, men det har han nu skaffet. Sådan, hvor svært kan det være!?

Der bliver brygget frisk kaffe. Den er kraftig og stærk, blandes med rygende varm mælk og serveres som regel i et glas. Den smager kraftigt og cremet på samme tid, er brændende varm og aldrig termokande-lunken. Det er kaffe der varmer i maven og som slår øjnene op…

pepe_peregil_a

Brødet – det friske brød – bliver ristet over det store gasblus i køkkenet, eller på barens brødrister og serveres sammen med kaffen. Det nyristede brød serveres stort set altid med olivenolie som man selv håndterer. En rigtig god, kraftigt smagende, ‘extra-virgen’ olivenolie som bliver stillet i en lille kande på bordet. Så hælder man simpelthen den grøn-gyldne olie over brødet. Nogle foretrækker blot ganske få dråber, andre kan godt lide et ordentligt skvæt – men resultatet er det samme, en meget velsmagende blanding af frisk og knasende brød – og så den næsten frugtagtige og delikate smag af rigtig god olivenolie.

bar4  bar5

Er man til det, får brødet med olien et lille strejf salt. Er man modig – og det er der mange spanierne der er – så får brødet også et lille strøg med et frisk hvidløg til at sætte gang i blodomløbet. Og apropos blodomløb, så ser man også en del ældre herrer i baren, der lige skal have sig en lille brandy eller anislikør til morgenkaffen – ‘startpatronen’, som man nok ville sige på dansk…

I dag er der morgen-stilhed i baren, og der bliver ikke talt eller sagt noget. Man skal bare vågne op i fred, og det får man lov til. Det er som ‘dagen derpå’, måske er det fordi det er mandag. Men ellers er der ofte liv og gang i talemuskulaturen oppe langs disken. Der tales om fodboldkampen i går, hvor godt eller hvor elendigt det er gået – der er vigtige detaljer og kommentarer at få med. Eller også kan det være noget med politikken der diskuteres. Der er altid noget galt med politikken – også hernede – og folk kan blive rasende over de sidste nye politiske fiksfakserier. Der tales højt, og der tales af hele hjertet. Der er følelser på spil, og der er ikke tvivl om folks holdninger. Af og til råbes der højt og bartender Pepe må ud i døråbningen og tage sig en smøg. Han tænder en sort ‘Ducatos’ og køler lidt af mens han puster den krydrede røg ud i luften.

bar3

Den lokale bar handler ikke så meget om designermøbler og fine menukort. Her kan det sagtens være en plasticstol man sidder på, eller en taburet der vipper på det ene ben. Her på stedet er det mere ‘indholdet’ end ‘indpakningen’, det handler om. Det stedet uden snob eller fine fornemmelser – det her handler om noget helt andet. Kaffen man drikker hedder hverken cappuccino eller café latte og kræver heller ikke at den bliver tilberedt af en barista – det skal Pepe nok klare. Han manøvrerer den store, gamle og spruttende kaffemaskine med en livslang rutine – og serverer en dejlig kaffe, uanset om der skal ‘leche’ i eller ej.

rottehulletDen spanske bar er ikke bare stedet hvor man spiser og drikker, det er her man mødes og taler sammen. Det handler ikke om druk eller om at komme for at se smart ud, det her er et samlingssted hvor alle lokale beboere kommer forbi som var det en dagligstue. Et meget socialt sted, næsten lige som ‘Rottehullet’ hvor Emma tog imod Olsen og de andre stamgæster, derinde på Christianshavn.

Her kommer alle. Mest naboerne og dem der kommer forbi på sin daglige vej gennem byen. Man kender hinanden, eller også kommer man til det. Det er nemlig også plads til nye og fremmede gæster. Man bliver godt modtaget når man kommer første gang, og endnu bedre anden gang. Tredie gang bliver man genkendt, og derefter – ja, så er man del af familien. Sådan er det bare i den spanske bar.

Barcelona 26 08 2016 Reportaje de los bares de barrio en este caso de la Verneda en la foto Bar El Puerto Camp Arriassa 80 La chica de detras de la barra se llama Tamara FOTO JOSEP GARCIA

‘Bar’ er måske det forkerte ord, det burde jo egentlig hedde: ”Stedet-hvor-alle-mødes’. Det er ikke bare Miguel og Manolo der sidder fast oppe ved disken de fleste af dagene, det er også familier med børn der kommer for at drikke en sodavand og spise en frokost. Det er de gamle der kommer ned til kaffen eller en bid at spise. Det er håndværkeren der får en varm sandwich med sig hen på byggepladsen, eller advokaten der sidder og drikker en kamillete eller en sherry, mens han ordner sine papirer. Her er plads til alle – og alle er her. Også den arbejdsløse der kun har råd til en enkelt kop kaffe, men som tilbringer det meste af dagen her alligevel, for at sludre med andre, at læse avisen – for at komme lidt ud. Den slags er der plads til.

Alle ‘tanterne’ kommer også, grupper af damer med opsatte hårpragter, blomstrede kjoler og blodrøde læbestifter, der mødes til dagens sladder, kaffe og måske en kage eller en tapas. Måske kommer der en søn eller en datter forbi med et barnebarn – for at hilse på – og SÅ stiger stemningen – og både latter og smækkys kan høres helt ud på gaden.

Velkommen til livet i Spanien… velkommen til den lokale spanske bar!