Da vikingerne kom til Sevilla

Der er lang vej fra Roskilde Fjord til den andalusiske hovedstad Sevilla, ikke mindst hvis man rejser den lange vej til søs. Men hvis vi skruer tiden helt tilbage til vikingernes tid, så var det lige præcis hvad der skete. De danske vikinger nåede ikke bare helt til Spanien, de sejlede deres skibe hele vejen ned langs den Iberiske halvø og videre rundt til udmundingen af Guadalquivir-floden. Vi skriver året 844.

vikingos2

Vikingerne var på togt i den tid, efter bytte og erobring. En barsk tid der bragte de søfarne nordboere vidt omkring og langt væk fra de nordlige fjorde – og langt ud på dybt vand, i deres søgen efter rigdom, magt og herredømme. En blanding af datidens vildskab og krigslyst – og så behovet for gemen overlevelse.

I året 844 når vikingerne frem til Spaniens kyst, hvor de forsøger at plyndre det nordlige ‘Jakobsland’ – den nordlige del af Spanien som – selv for vikingerne – var blevet kendt for fundet af den grav som man mente tilhørte ‘Jacobo’, en af bibelhistoriens tolv apostle. Man kan næsten forestille vikingernes tanke om: ‘at der måtte være rigdomme i dette Jakobsland’. Men selv om vikingerne nåede så langt som de gjorde, så blev de nedkæmpet af den asturiske konge ‘Ramira I de Asturias’ – i det Spanien der dengang var besat af maurere.

descargaSamme år foretager de rejsen videre ned langs den iberiske halvø, runder den atlantiske kyst ved Portugals sydligste spids – og finder vej til floden Guadalquivir. Med sødygtige skibe der er ikke er for store – og med dygtige navigatører – sejler de op ad floden og når Sevilla, en snæver flodrejse på mere end 100 km. Historien fortæller at de er en hær på 80 skibe og næsten 4000 mand.

Vikingerne når frem til Sevilla på det sted der kaldes ‘Tablada’ – hvilket svarer til området omkring datidens ‘Puerto de Sevilla’ – havnen. Et område der i dag er kendt som ‘Los Remedios’.

Mændene går i land og boltrer sig i Sevilla i en hel uge. De brænder byen af, plyndrer rigdomme, begår overgreb og tager slaver. Sevilla er en rig by under maurersk herredømme og vikingerne har ganske sikkert ‘hygget sig’ ganske gevaldigt, hvis man kan bruge det udtryk på langt tilbage i tiden. Maurerske krøniker beretter at vikingerne endda røvede andalusiske heste og nåede helt frem til byer som Córdoba og Carmona – også selv om ‘de tydeligvis ikke anede hvordan man skulle ride’. Men efter en uges overflod og overgreb– gik det galt. Helt galt.

844 Vikings vs Saracens

Da angrebet på ‘La Tablada’ i Sevilla begyndte, blev en besked sendt videre til emiren Abd al Rahman – der på det tidspunkt regerede regionen. En hær blev organiseret og et modangreb blev sat ind mod de vilde nordboere – eller ‘Nordumâni’ – som vikingerne blev kaldt på datidens maurersk/spanske sprog.

På kort tid blev vikingerne nedkæmpet, taget til fange og nedslagtet. Skibe blev sunket og maurerske krøniker fortæller om hvordan ‘hovedskaller af vikinger blev hængt op i palmerne’. Vikingernes togt begyndte godt, men endte galt. De fleste mistede livet – og resten måtte tage flugt for livet.

images (1)En sjov epilog til disse vikingers historie i Sevilla, er at nogle af dem blev tilbage. En del overgav sig og blev overtalt til at konvertere til islam. De slog sig ned som bønder og begyndte en tilværelse i det sydlige ‘Andalucía’, tilsyneladende i byer som Carmona og Morón. Her dyrkede de jorden, holdte dyr og kunne endda kunne påbegynde en produktion af ost, som havde været så vanligt for dem tilbage i det nordiske.
Så hvis man i dag ser en blåøjet andaluser i Sevilla-området – og undrer sig – eller man spiser en ost der smager en lille smule af ‘Danbo’ – så giver historien sin naturlige forklaring.

Allerede i året 859 – og senere i år 968 – var vikingerne tilbage på togt i Spanien. Både i Sevilla og i Galicien, men det er jo helt andre historier…