‘El Camino’ til Santiago de Compostela

Blod, fodsved og en ‘helgens’ masse gode oplevelser

Santiago_el_MayorDet hele begyndte tilbage i år 813, med fundet af apostlen Jakob’s grav i det nordlige Spanien. Den første af bibelhistoriens 12 apostle, der led martyrdøden i Jerusalem omkring år 44. Historien beretter om den daværende Kong Alfonso d. II af Asturien, der straks valfartede dertil og senere om den mægtige Carlos Magno (Karl den Store) der i år 821 gjorde apostlen Jakob til helgen for ‘la reconquista‘ – generobringen af Spanien – der på den tid lå i blodig krig med Maurerne, og som derfor blev en særdeles vigtig helgen på den tid.

Graven var fundet, stedet var helliggjort og pilgrimsvandringen begynder sin historie. Stedet var Santiago de Compostela i Galicien.

Pilgrimsvandringen i dag
I dag handler pilgrimsvandringen nok om noget helt andet. Om de nære oplevelser der kommer ved at bevæge sig fremover i langsomt rejsetempo – og så den fælles glæde med de andre ‘medpilgrimme’, der kommer ved at klare sig igennem de hårde strabadser det er, at vandre mange kilometer dag efter dag. Blandingen af pinsler, smukke oplevelser – og så glæden ved at kunne dele det hele i et fællesskab med andre.

11949367_10207794947981872_1336597497232370298_nPilgrimsvandringen er blevet et hit og næsten en kvart million mennesker fandt vej til pilgrimsruterne sidste år. Pilgrimsruten er ikke bare en – men faktisk adskillige ruter – fra både nord og syd, der alle fører mod Santiago de Compostela. Der er ingen rute der er bedst, men alle ruter er meget forskellige. Det afhænger af smag og temperament. Den franske rute, den engelske, den primitive, den portugisiske osv., alle ruter har sin historie og sit særpræg. Nogle ruter går langs havet, andre går over bjergene. Nogle passerer gennem de større byer, med bedre og flere faciliteter, mens andre er mere primitive og uden så megen luksus.

Hvad får folk til vandre
Men hvad er det der får så mange folk ned for at vandre på på de gamle pilgrimsruter? Det må være det interessante spørgsmål. I en tid hvor flybilletter er blevet så billige at det efterhånden er billigere at flyve til New York end det er at tage toget til Aalborg?

11960135_10207750800078202_5603565194776863895_n

Udover det indlysende med at naturen er særdeles spektakulær og fantastisk at bevæge sig i på de kanter – så er det jo selvfølgelig noget med ‘indholdet’ at gøre. At man selv flytter sine egne to ben og fører sig selv hen ad den rute man har valgt sig. Måske noget med frihed og det ‘simple’ ved at rejse på den måde.

‘Man tænker slet ikke på noget’, fortæller Glenn Roholte, en af de mange der efterhånden har været flere gange afsted til det nordlige Spanien. ‘Mange spørger mig om man får en masse dybe tanker når man vandrer afsted dag efter dag – men for mig personligt, er svaret at jeg ikke tænker overhovedet. Det handler om noget helt basalt og simpelt – og det giver en slags luft og helt speciel energi der bare føles godt’, siger han.

Glæden ved det simple
Så der er måske noget med det ‘simple’ og nærmest primitive, i måden at rejse på. Ingen kø, ingen paskontrol, ingen reservationer, ingen billetter – det er bare at spænde skoene på og komme afsted ud over de grønne, nordspanske bakker.

11987184_10207807454214520_4502433989071147389_n‘Der er også noget med den helt specielle stemning der findes blandt vandrerne. En slags fælles respekt, både mellem de folk der vandrer – men også den respekt og ære der vises fra beboerne langs ruterne til de besøgende. Man føler sig velkommen her, og som en del af noget fælles – noget større. Man hjælper hinanden, lærer automatisk nye mennesker at kende og binder nye venskaber’, fortæller den garvede vandrer.

På herbergene bor man flere sammen, spiser sammen og lærer folk at kende – deler historier. Man bor typisk ned til mellem 3 – 10 euro per nat, og spiser også billigt og godt af husets store fællesgryder. De fleste steder er små familie-ejede herberg, hvor man møder familien, kan få vasket sit tøj osv. Mange er meget rimelige i pris og flere steder kan man blive udsat for at blive afkrævet betaling ‘efter evne’. Svært at tro den slags findes i det moderne pengegriske samfund, men vidunderligt at møde, når den slags endelig sker.

Primitivt eller luksus
11049622_10207794957462109_8468886809602032517_n‘Men her findes jo alle typer af folk og vandrere’, fortæller Glenn Roholte.
‘På ‘El Primitivo’ – den primitive rute – der ellers er kendt for mangel på komfort og moderne faciliteter, møder vi pludseligt et 4 stjernet hotel. Det viser sig at være en amerikansk rigmand, der i sin tid vandrede på caminoen og senere byggede et luksushotel hernede. En lille deltalje var så, at han havde indrettet hele underetagen som ‘herberg’ for pilgrimsvandrere. Det kostede kun 10 euro per nat at bo i de luksuriøse omgivelser og det samme for at boltre sig i et overdådigt tag-selv-bord med lækker mad, noget alle vi vandrere trænger til efter en lang dag på landevejen’. Historien fortæller noget om de indtryk vandringen har gjort på den amerikanske hotelejer.

Stolthed og stempler i passet
credencialextDet er naturligvis også en vis stolthed i at have nået til Santiago de Compostela og har fuldført sin rute. Det hele bliver ført ind i et ‘pilgrims-pas’. Alle der vil kalde sig pilgrimme skal have sådan et. Det giver adgang til at kunne sove i klostrene og på herbergene – og man får stempler påført i passet de steder man har vandret, og til sidst – ved ankomsten til Santiago – får man påført det sidste stempel, der kvalificerer en til at modtage sit ‘Compostela Pilgrimsbevis’. Det er beviset på at man har fuldført alle strabadserne og nået helt frem det endelig mål. Noget der skaber stolthed og respekt hos alle – mange unge spaniere nævner det endda på deres job-CV – jo, man har ret til at være stolt over sin pilgrimsfærd.

Det nære – og lysten til at vende tilbage
Måske konklusionen kan være, at et pilgrimsfærd er værdifuldt på en personlig måde. Uanset hvem man er, hvordan eller hvornår man vandrer. Både nu i dagens hektiske verden, såvel som tiden i år 813, så handler det om noget simpelt og basalt, at komme fra et sted til et andet på sine egne fødder og skabe dine egne oplevelser undervejs. At nå sit mål.

Cathedral-de-Santiago-930x576

Og så er der alle de små detaljer, som er så vigtige for oplevelsen. Naturen. Duftene. Fuglene. Insekterne. Vindrueklaser der hænger så du kan røre ved dem. De små ting der lige pludselig kommer til at betyde noget og som man pludseligt kan sanse på en helt anden måde. Man stopper op og lader en bille gå over vejen. De små galiciske landsbyer man traver igennem og hvor man ser bonden drive sine køer ud på marken. Den gamle dame der sidder i sin døråbning og smiler og siger: ‘buen camino…!‘. Kassen med æbler og frugt, hvor der står ‘gratis til pilgrimme’. Det hele emmer af respekt og varme oplevelser, man ikke glemmer igen. En tidsløs rejse der indeholder så meget kvalitet, at der kun kan komme noget magisk og dragende ud af det.
Så dragende, at man må afsted igen…