‘Verdens lykkeligste land’

En meningsløs meningsmåling – det er min mening

Ja, godmorgen og undskyld mig, kære læsere – men jeg er altså vågnet på denne ellers hellige lørdag morgen, med et behov for for at ytre mig: ‘Stop nu med alle de tossede undersøgelser og meningsmålinger’!

HR-V1_web_cover-218x300Den seneste af slagsen er et internationalt ‘lykke-barometer’ udfærdiget af selveste FN. ”World Happiness Report”, hedder den fint på engelsk. Hvor man måler ‘lykken’ i et land og dets folk – baseret på oplysninger om økonomi, social sikkerhed, korruption og andre parametre. Og Danmark har vundet – ganske som vi har gjort det før – igen er vi blevet kåret til det lykkeligste folk i hele verden.

Men er det i det hele taget rimeligt – og forsvarligt – at definere begrebet lykke? Er det ikke et alt for relativt begreb til at sætte i system på den måde?
For os som er danskere – er det så ikke lige en voldsom påstand at få lagt på vores skuldre? At være verdens lykkeligste menneske?

Jeg spørger ikke fordi jeg har noget at udsætte på Danmark. Danmark kan være god nok, et fint land på mange måder. Næh, jeg er ude efter etiketten ‘lykke’ – og hvordan det i det hele taget er muligt at måle den på den måde?

17Happiness-web3-facebookJumboJeg mener, det kan da godt være at kontanthjælp, cykelstier og supplerende dagpenge bringer lykke for nogle. Der er sikkert andre der synes det er lykken at have friheden til at kunne tjene en million. Lykke kan være at spise en sildemad, eller at købe en god, brugt Toyota Corolla.

Men der er altså folk rundt omkring i verden der føler lykke når de hører en fugl synge, eller ser et barn smile. Om så man føler lykke ved at spise en kokosnød eller kramme sin elskede – så er lykken vel relativ for os hver især, er den ikke?

Slår man ordet lykke op i den danske ordbog, så står der: ‘følelse af dyb glæde over og stor tilfredshed’.

Den kan man så lige tænke lidt over…

Old-manFor mig, må lykke have noget med smil, humør og glæde at gøre. Hvordan man har det. At føle sig godt tilpas, at kunne glædes – og glæde andre. At have en god fornemmelse i maven når man mødes med andre mennesker, naboer og folk på gaden. At man trives med venner, med de gamle, med de unge og at man er glad.
Lykke kan være den våde snude fra en glad hund. Det kan vel være en god bog, et stykke godt musik eller en kammeratlig samtale. Lykke kan vel være noget man giver til hinanden – at give en gave, at tage opvasken eller at sige godmorgen til sin nabo?
Er lykke ikke også at leve i en kultur og et samfund der er harmonisk og som man befinder sig godt i?

89ec37d5156ff18cedb67af0db71189eMan kan vel ikke bare tage et lands økonomi og velfungerende system – og så sige at et godt system = et lykkeligt folk?

Tag nu et land som Sri Lanka for eksempel. Det ligger nr. 127 på FN’s liste. Men bare fordi det ikke har socialrådgivere eller døgnåbne børnehaver – er det så rimeligt at placere dem som nogle af verdens mest ulykkelig folk, når man rent faktisk kan se, at de render rundt dernede i solen og griner over hele femøren?
Og Spanien? De ligger nr. 37 på listen. Er spanierne virkelig så meget mindre lykkelige end danskerne…? Den lader vi også lige stå et øjeblik…

Hvis man endelig skulle præstere et bare nogenlunde hæderligt forsøg på at udmåle lykke, hvorfår måler man så ikke på antallet af selvmord i et land? På forbruget af lykkepiller? På antallet af psykisk syge og årsagen dertil? Antallet af stress-ramte, angst, depression eller børn der mobbes? Listen er ikke engang i nærheden af at tage hensyn til disse faktorer og alligevel sendes rapporten ud fra en stor international organisation som vi alle tror på, rundt til pressen i hele verden. Folk ender jo med at tro på det… det er næsten det værste.

Nej, folk må vel have lov til at være lykkelige som de vil.
Jeg vil i alt fald påkræve mig retten til at være lykkelig på min egen måde!
Jeg ønsker ikke at blive målt i lykke – og da slet ikke af andre. Hvad skulle jeg dog sige til mine medmennesker, at: ”Jeg er fandens lykkelig, ifølge FN”…?

Nej, lykken er individuel.
Lykken er relativ
Lykken er sgu sin egen – og det skal den have lov til at være.

images (4)Det er efter min mening fup og fidus det hele, det er spild af ressourcer og det giver ingen mening.
Så, det var det – nu har jeg udtrykt mig og sagt det jeg ville sige. Må i nu alle have en god – og forhåbentlig lykkelig – dag derude…