Skønne og gakkede navne fra Chile

Allerede da jeg satte ben i Chile for første gang i 1998, bemærkede jeg en sjov lille detalje ved chilenerne: De fantastiske, mærkværdige og skønne chilenske navne! Blandingen af navne fra forskellige oprindelser og baggrunde viser tydeligt, at Chile er en nation af meget blandet indvandring.

Befolkningen i Sydamerika er af blandet oprindelse, og især spanierne har sat deres præg. Så de fleste efternavne er spanske, som fx Gonzales, Pizarro, Rodriguez osv. Men i Chile er oprindelsen af navne gået langt videre, og man finder nogle meget sjove blandinger, der viser, at indvandrere i Chile ikke kun kom fra Spanien, men også fra mange andre dele af verden.

Min chilenske svigerfar hedder Hugo Arnaldo Bustos Alister. Her i Chile folk har altid to fornavne og to efternavne. De to efternavne består af et fra moderens side og et fra faderens side. Min svigerfars første efternavn Bustos er meget typisk spansk og kommer fra hans spanske forfædre på hans mors side. Alister stammer fra hans fars side af familien, der kom fra Skotland. Dette er et typisk eksempel på, hvordan man kan fortolke oprindelsen af en chilensk person. I eksemplet med min svigerfar kan man derfor nemt regne ud, hvor hans forfædre kom fra. Men nogle gange er der tendens til at ændre navnene lidt fra generation til generation. I min svigerfars tilfælde var hans efternavn oprindeligt McAlister, men i løbet af et par generationer er navnet blevet forkortet til blot Alister. Hvorfor? Ja, måske fordi nogen mente, at det var lettere at udtale, eller måske bare pga. en simpel skrivefejl, dengang da navneindskrivning i folkeregistret blev skrevet i hånden. Derved er mange efternavne typisk blevet lidt chileniseret, hvilket gør, at de ofte bliver ret anderledes og originale. Og det er også derfor, du nogle gange kan se virkelig unikke kombinationer af navne.

De fleste chilenere bruger kun et fornavn og et efternavn for at gøre tingene nemmere. Ganske som den velkendte chilenske forretningsmand Hernán Sommerville. Her er mikset tydeligt: Hernán er meget spansk (som Hernán Cortéz, en af de berømte – eller måske snarere berygtede – spanske conquistadores), mens Sommerville måske er så britisk, som det overhovedet kan blive.

Tyskerne er bredt repræsenteret i den chilenske indvandrings historie fra det 19. århundrede, og blandingen mellem tyske og spanske viser sig i navne som Francisco Stolzfus, Günther Gonzales og det næsten imponerende Alan Morquez Schwammenhofer. En kvindes fornavn kunne endda være Froilan, som er en chilenisering af Freulein (tysk for frøken). Jugoslaverne har også været her og har efterladt navne som Pedro Djordanovich og Antonio Slattery Smoljanovich (jeg er sikker på, at en fyr med sådan et navn må være involveret i en form for mafia-aktivitet eller i det mindste være brugtvognsforhandler!). Nogle gange kan du finde ægte indfødte navne blandet med endog nordiske navne: Ruperto Svensson eller Ingrid Quetalpillan. Man kan ligefrem forestille sig, at de har født nogle kønne børn!

Men det bliver værre. Sommetider har chilenere navne, der helt sikkert ikke bør udtales på engelsk: Julia Assmann, Gustavo Dickstein, Eduardo Butt, Patricia E. Smock eller Rosemeire Fuckner. Og der er en sødere én: Maria Loveluck … hvor ville jeg elske at se, hvem hun var! Og her er en, som ville kunne vinde trofæet i konkurrencen for mærkværdige navne: Winston Gayan Cock! Det er sandt, jeg har lige fundet det i 2006-udgaven af Santiagos telefonbog. Forestil jer et opkald i lufthavnen: “Vil Mr. Gayan Cock venligst møde op ved gate C21, dette er vores sidste udkald!”

Og listen fortsætter med ejendommelige navne: Cecilia Duck, Gladys Drago Worm, Felipe Segovia Fmok (en telefonbog giver jo ingen instruktion i udtale, man er efterladt til selv at bruge fantasien), Jaime Olavarría Goo – for ikke at nævne et navn så stort som Washington Torres O’Kinnghtnones.

Jeg vil lade jer ind på en lille hemmelighed: Ser I, da jeg først begyndte at lægge mærke til disse navne i Chile, var det egentlig bare noget, jeg bed mærke i, når jeg læste avisen eller så folk på tv. Siden er det næsten blevet en hobby for mig, og nu er jeg begyndt at finde sjove navne i telefonbøgerne. Og ved I hvad? Jeg kan næsten ikke stoppe, når jeg først kommer i gang! Det er som om det ene navn er mere vidunderligt eller vanvittigt end det andet, og jeg kan slet ikke lade være med at lede efter nye navne. Kan du forestille dig at læse en telefonbog til din godnatlæsning? Folk i almindelighed tror, jeg er blevet gal, men jeg kan ikke gøre for det. Nogle gange hører min kone mig grine højlydt ude fra toilettet, og når hun ser, jeg kommer ud med en tyk telefonbog i hånden, ryster hun bare på hovedet i fortvivlelse … Det er, som om jeg bliver afhængig. Jeg er nødt til at få min dosis af mærkelige navne, der holder humøret højt.

Jeg har lige fundet et par nærmest perfekte eksemplarer mere, jeg tror de kan holde mig kørende til i morgen: Rosa Castro Lips, Oscar Jhonson (ikke Johnson, men Jhonson – det ville være et godt navn til en jazzmusiker!), Germán Fuhrer (!) and Franchesca Fl (jeg tror jeg vil finde ud af hvordan det er muligt at udtale Fl….?)