Et par sving rundt i de små, lokale sidegader – og jeg har fundet noget jeg ikke har set længe. Jeg har fundet en barber…En rigtig, vaskeægte barbersalon!
Og jeg er henrykt…

I ved, sådan en med barbersæbe der piskes op til skum, barberkost, ragekniv, varme håndklæder og hvad der ellers hører til. Sådan et sted der egentlig hører fortiden til, men som er kommet igen – uden at være blevet pumpet kunstigt op til et ‘retro-fænomen’ der både er dyrt og slet ikke lige så godt. Dette her er ægte gammeldags kvalitet og servicen er i top.

Enrique de Mera er en ung mand fra Torremolinos, som har turdet kaste sig ud i et gammelt fag. Enrique har ikke bare har taget sin frisøruddannelse – men han har også har uddannet sig som ‘barber’. Og han har åbnet en barbersalon – en gammeldags en af slagsen – i en lokal bydel i Torremolinos: ‘La Barbería de Mera’.

En hyggelig lille salon, som næsten ligner en verden af i går. Salonen er forsynet med et par af de gamle frisørstole af den tunge slags og der er en stumtjener til at hænge hatten og frakken på. Og så står der en gammel transistorradio på disken, der i blide toner spiller både spanske hits og ægte flamencomusik. Barber Mera synger med – måske ikke så højt som Barberen fra Sevilla – men der nynnes med på den gode musik, mens der klippes.

Her kommer hele nabolaget for at blive klippet til en rimelige penge. Både børn, voksne – gamle og unge. Og det er ikke dyrt – priserne ligger på 5 – 6 euro, så alle kan være med. Sådan som det bør være med en barber – en del af gadebilledet og hverdagen – tilgængeligt for alle. Pensionister og arbejdsløse kan få en godt tilbud i denne måned; halv pris på hele menuen.

Sådan en barbersalon som denne, er jo af naturlige årsager, ganske forskellig fra en damefrisør. For det første så er der ikke så mange muligheder på menu-kortet, man kan blive klippet eller man kan blive barberet. Mere kompliceret er det ikke.

Og så TALES der ikke så meget i sådan en barbersalon. Lidt småsnak måske – men ellers kan der være helt stille. Der er ikke meningen der skal tales. Ingen grund til det. Det her er en praktisk seance, hvor den professionelle udfører sit arbejde – og klienten læner sig tilbage og slapper af et øjeblik, for derefter at træde ud af den store frisørstol og fortsætte med dagens gøremål. ‘Tak for i dag, vi ses næste gang’. Sådan.

Jeg burde slet ikke bringe disse guldkorn af informationer videre. For det var egentlig min egen lille hemmelighed. Men hvis nu du holder tæt – kære læser – og det her forbliver mellem os. Så går det vel nok…