‘Spansk højhastighed’? Et lidt ironisk ordvalg vil nogen måske mene, i et land der som regel kører i adstadigt tempo – og befinder sig fint med at tingene nok kan nås ‘mañana’ …
Man mærker den næsten ikke. Farten, altså. Man sidder blot tilbagelænet i et behageligt sæde og undrer sig over at toget slet ikke ryster eller lyder særligt støjende. Toget er startet som ethvert andet tog, med en rolig acceleration og et par velkomsthilsner fra togstewardessen over højtalerne. Indtil videre at det som at sidde i et dansk IC3-tog på vej fra Roskilde til Odense.
Men så kommer jeg til at se på en info-skærm der sidder i den ene ende af togvognen. Den viser de kommende stationer, tidspunktet som er markeret på et ur – og så vises togets hastighed: Der står 301 km/t. Jeg drejer hovedet for at kigge ud ad vinduet. Vi er ude af byen og efterhånden ude på den spanske højslette, men oliventræerne står som en lang grøn streg i luften – og horisonten glider forbi hurtigere end øjnene kan nå at følge med.
Vi er på vej fra Malaga til Madrid med hurtigtoget ‘AVE’ og der er fart over feltet når strækningen på mere end 500 km, tilbagelægges på blot to en halv time. På en måde føles det mere som at flyve, end det gør at rumle afsted i et futtog. Her kommer stewardessen …
Navnet ‘AVE’ betyder på spansk ‘Alta Velocidad Española’ (spansk højhastighed). Et lidt ironisk udtryk vil nogen måske mene – når man tænker på det ellers adstadige tempo som man ynder at benytte hernede i Spanien. Men i dette tilfælde kommer al tvivl om både hurtighed og spansk ingeniørkundskab, til skamme. Togene fungerer med præcision og komfort, kører til flere store spanske byer og med mange daglige afgange – både til og fra Madrid.
De hurtige AVE-toge findes i forskellige udgaver. De nyeste tog er fra den tyske fabrikant Siemens, mens de toge som de spanske jernbaner (Renfe) benyttede sig af da højhastighedstogene blev indført i 1992, er lavet i et fælles spansk-fransk samarbejde. Fælles for alle togene er, at de er fremdrevet af kraftige elektromotorer på mellem 8.000 – 16.000 Kw, hvilket giver dem en tophastighed på mellem 330 og 400 km/t – noget der kan få kupéens mandlige passagerer til at spærre øjnene op. Både unge drenge og slipsklædte forretningsmænd sidder spændt og iagttager speedometeret på skærmen med et smøret grin.
Det spansk-franske tog vi befinder os i nu, kaldes også for ‘El Pato’ – anden – fordi forenden (næsen) af toget er lavet i et fladt, bredt og aerodynamisk design der faktisk ligner næbbet på en and. Der er nu noget sympatisk ved togrejsen.
Inden togstewardessen har tilbudt sine varer fra salgsvognen og vi har siddet og blundet et kort øjeblik, er vi faktisk ved at nærme os Madrid. Vi havde afgang fra Malaga kl. 8 i morges – og da klokken er 10:40 ruller vi ind på Madrids store banegård, den imponerende flotte station Atocha.
Normalt vil jeg kalde mig selv for en langsom rejsende, der elsker at snuse mig frem og tage tid til at opsuge de nye oplevelser rejsen byder på. Men i dag har vi gjort noget af en undtagelse – nemlig at ville besøge Madrid på en endagstur fra Malaga. Og selvom den gamle, smukke og altid livlige hovedsted absolut fortjener mere rejsetid en blot en enkelt dag, så kan det faktisk godt lade sig gøre med den korte rejsetid som AVE-toget tilbyder.
Fra Atocha man gå direkte ud og nyde bylivet i hovedstaden. Eller også kan man stige ned i Madrids metro og nemt komme videre rundt i den skønne, gamle by, med mulighed for at se det farverige spektrum af kulturelle tilbud som hovedstaden har at byde på. Der er mange daglige afgange mellem Madrid og større spanske byer som bl. a: Sevilla, Barcelona og Valencia – næsten hver time – lige fra tidlig morgen ved 6-tiden, til omkring 21-tiden om aftenen. Rejsen er ikke meget billigere end at flyve, men der er god plads til benene, togene kører til tiden i alt slags vejr – og så ‘lander’ man altid midt i byens centrum.
Efter en – jo, ganske vist intens, men dog skøn – dag i Madrids gamle gader, var vi tilbage i Malaga i god tid til at se den sene TV-avis. Det var en den slags dage hvor man spadserer rundt i nye, spændende omgivelser, indtil skosålerne slides og øjnene bliver ømme af de mange indtryk.
En intens dag hvor man ikke spilder tiden. En dag hvor man snuser, iagttager, spiser, drikker, dufter og ser på så mange smukke bygninger, pladser, torve, mennesker, markeder, museer og skæve eksistenser – at det føles som en ægte rejse. Og at rejse, der er jo – som bekendt – at leve…