En livredder står på stranden og bikser rundt med noget der ligner en blågul vandcykel…

Hvad laver manden..?

Varmen er over Spanien og vi er taget til stranden for at lege turister. Rutinen er den samme som altid: Jeg vender mit korpus et par gange i de stegende solstråler – men ender altid med at føle mig som en grillkylling på spyd – og søger tilflugt under parasollens skygge, med en god bog og noget køligt at drikke…

Men jeg bliver opmærksom på noget der sker lige ved siden af mig. Livredderne rummesterer rundt med noget der ligner en blanding mellem en vandcykel og en trækvogn – en spøjs tingest lavet af aluminium, men med plastichjul og pontoner i blå og gule farver. ”Det var sgu da et underligt fartøj”, tænker jeg…

Pludseligt falder femøren!

Det er et ”handicap-badnings-fartøj” ! Sådan har jeg i alt fald tilladt mig at døbe det.

Selvfølgelig!

Ældre, handicappede og kørestolsbrugere – skal selvfølgelig også i vandet når det er sommer og varmt. Og her i Spanien – der har man tænkt på den slags! Man har fundet en løsning.
Det fungerer på den simple og geniale måde, at kørestolsbrugeren tager til stranden – henvender sig til de raske livreddere, der så fluks hjælper de handicappede over i fartøjet og trækker dem ud i vandet. Her kan de så – i den vægtløse tilstand vandet giver dem – nyde havet som alle de andre badegæster, men blot men den sikkerhed som badningsfartøjet giver dem.

Det er en kommunal service og livredder-teamet står for assistancen. De overvåger og hjælper ind og ud fra bølgerne. Livredder-teamet tager sig også af de ældre der kommer gående med krykker og blot skal have en hånd, igennem de bløde sand.

Jeg kan se på de ældre – og dem som er så uheldige i livet, at de er blevet ramt af sygdom og handicap – at de hygger sig. Vandet føles jo ligeså godt på dem, som på alle andre. Forskellen er bare at her har de fået muligheden.
Jeg frydes og kan se smilet på deres ansigter… ”Det funker det her”, tænker jeg – og kan ikke undgå at få en varm fornemmelse i hele kroppen. Det virker bare så naturligt ukompliceret, at hjælpe hinanden på den måde som man gør hernede.

Et land som er i dyb krise – og som nogen folk mener er mindst 50 år tilbagestående fra andre EU lande..? ”Niks”, tænker jeg – spanierne er sgu mere fremme i skoene end nogen andre steder jeg har været på det sidste – i alt fald når det handler om almindelig omtanke for hinanden.

For er det ikke den slags oplevelser, der er vigtige her i livet? Ikke om vores øller bliver varme, om vi skal have et nyt køkken eller om der er brede fælge på Audien. Det handler vel om at tænke – bare et øjeblik – på sin næste? Gør det ikke?

Godt gået Spanien.
Endnu et ”Olé” – endnu en fjer i hatten.
Til den spanske omtanke og solidaritet.