Siesta i sjælen

 

En spanier går ikke i panikangst. Det er det for varmt til!”

Der er måske noget om snakken…

Den spanske sommerhede får mit nordiske blod til at koge og stikke hovedet helt ind i den ventilator der står og danser rundt på stuegulvet. Heden sløver, bedøver og sætter al handling på halv kraft. Det er som om man bliver trykket helt ned i stolen… og bliver siddende.

Men spanierne har en attitude til den slags. Man tager en slapper. Man tager den med ro. Holder siesta. Gearer nødvendigt ned – både fysisk og mentalt. Måske man kunne lære noget af den slags?

siesta5

Jeg bider mærke i at ‘roen’ præger hele samfundet. Og nu hvor jeg tænker over det – er det måske ikke bare nu hvor det er sommer og varmt, men derimod en interessant ro der er blevet hængende det meste af året…

Siestastemning. Vi lader den ligge lidt…
Alting kan få lov at ligge lidt. Der sker jo ikke noget ved.

Det er skidt for produktiviteten – men ganske godt for helbredet.
At tage det roligt…
Træk luft ind – pust luft ud.

En spanier ser lige tingene an først.
Han anskuer. Betragter.
Udfører ingen unødvendige handlinger, før det er absolut nødvendigt.
Det er en mageløs egenskab at have, synes jeg. Den skaber ro.

Ikke så meget punktlighed, pres og præcision. Man tager tingene som de kommer og altid med et gran salt. ”Mañana” – der er jo en dyb fornuft med det ord. I morgen er altid godt.

siesta1

Spanieren lytter. At lytte er godt.
Det er ikke sikkert at man svarer tilbage – eller taler overhovedet.
For hvis ikke der er noget at sige – så er der ingen grund til at åbne munden og spilde kræfter på ord.

Spanieren sidder. Helt roligt.
Iagttager.
Det er muligt at han tager stilling til noget – men det er ikke sikkert. Han sidder bare… og sidder. Lader tiden gå.

Hvorfor skulle man bekymre sig…
Man kan jo umuligt holde styr på alting alligevel – så hvorfor bekymre sig om en detalje? Vi lader den ligge til i morgen.

Hvis der er frustrationer, så lader de sig ikke vise. Hverken i nervøse trækninger eller sitrende mundvige. Spanierens frustrationer udtrykkes på en anden måde. Intenst og i temperamentsfulde små ryk. Kort og kraftfuldt og som regel med et vist indhold af dramatik. Men så er det overstået. Derefter tilbage til roen. Dampen er lukket ud – tilbage til dvaletilstanden…

Ikke så megen hyperventilering eller hjertebanken.
Tag luft ind – pust luft ud. Ro på.
”Mañana” kommer i morgen – der kan man nå lidt mere…

siesta3

Måske dansken har mistet sin kapacitet på det område, tænker jeg. Mistet roen.
Stressen har taget over – ængsteligheden for ikke at nå det hele. Den fingertrommende utålmodighed sniger sig ind overalt. Vi vil have det hele nu – og skulle have nået det hele i går. Der er gået for meget ”det-skal-være-så-perfekt” i det hele. Vi presser os selv til smertegrænsen – glemmer at tage den med ro, bliver syge. Måske fordi det er for meget facade og for lidt indhold. For meget ‘Vild med Dans’ og for lidt Søren Piberyger. For meget Ræs, for lidt Ro.

Jeg tror jeg vil ty til den spanske model – den med hængekøjen og siestaen.

Puha. Sikke en smøre, jeg blev helt svedt.
Nu har Deres udsendte medarbejder vist været klog nok for i dag.
Jeg tror jeg vil sætte mig ned.
Har skrevet nok for i dag.
I morgen, måske.
”Mañana”…
er der endnu en dag.

10 thoughts on “Siesta i sjælen

  1. Så sandt som det er skrevet, og herre Gud verdenen går jo trods alt videre alligevel…..
    Buena siesta Don Costa.

  2. Hej Pia,
    Ja – er det ikke?
    Tak for din kommentar – og god ‘siesta’ til dig.
    mvh / Enrique

  3. Hej Thomas,
    The world goes on – specielt hvis der er ‘ro’ på…:)
    God søndag og god siesta til dig også…
    Enrique

  4. hej henrik bliver simpelthen nødt til at ,hylde dig til skyerne .selvom jeg hverken kan skrive med stort ,eller anden fin form for tegnsætning,på de her frygtelige computer -som jeg nok alrig bliver rigtig gode venner med.
    stavefejl må du også tage med. jeg elsker din måde at skrive på ,og bliver altid så glad ,for dine iagttagelser, og små beskrivelser.du bliver nødt til ai skriv nogen bøger,vil med glæde læse dem
    jeg håber at i bebbe to ,har det godti jeres spanske paradis,ogat vi to ,ole og jeg .en dag bliver så rige atvi kan besøge jer i malaga, inden i vender næsenhjemad
    hils Jaqueline håber at stavningen er ok svært navn sgu, kønt men svært at skrive
    ses forhåbentlig her eller der snart
    kærlig hilsen ulla

    lokker lige ole til at skrive en hilsen inden vi sender den manana

  5. Henrik, dét var et super godt dyk-ind i dén verden, og nem at forstå. Og også ét som kan minde os danskere om, at udendørstemperaturen altså påvirker ens virkelyst ude i det fri. De nordlige lande burde, teoretisk set, reserveres til arbejde, og de sydlige til afslapning og nydelse, som fx i ens pensionsalder (!) Hver ting har vel sin ret i ens liv !
    Tak for bidraget ! / Georg

  6. Hej Ulla,
    Tusind tak for de fine ord. De gør en skribent glad.:)
    Skriver lige en mail til jer…. KH

  7. Kære Georg,
    Tak for kommentaren. Tror du har helt ret i, at temperaturen og klimaet i dén grad spiller ind her.
    På den anden side, så er det som om vi nærmest er født med et gen ved navn: “Arbeit macht…gut”…ikke? Mon alligevel ikke, at man kunne tage ved lære af de spaniere – og prøve at geare bare en anelse ned? Og ville den ro det ville medføre, ikke bare gøre produktiviteten endnu bedre? KH til jer deroppe..

  8. Kære Henrik

    Nå, så fik jeg lige lidt ro til at svare…..

    Har siddet udenfor og kigget på flokke af gæs, som samler sig for at samle styrke til turen sydover….ja, de sidste år har de valgt vores mark som et sidste pitstop til at fouragere(spellet correct?)

    Noterer mig nogle kerneværdi-ord i din lille betragtning over spaniolernes udemærkede håndtering til at opnå en form for sindsro i denne hæsblæsende og i den grad sindsoprivende verden vi lever i.

    For mig er kerne-ordene; ro, anskue, lytte, sidde, som jeg egentlig godt kan genfremkalde fra mig selv, hvis jeg holder mere end bare en forlænget weekend som ferie inden hverdagens krav og og opskruet tempo bemægtiger en….

    Kort sagt, kære Henrik,- det er sgu godt skrevet og nogle gode betragtninger…

    Var også helt pjattet med din essay om det brave islandske folk med deres i starten magiske urkraft under EM…

    KH

    Ole

  9. Kære Ole,

    Tak for den! Og ro på…ja, den kan vi godt blive enige om 😉 !
    Herligt med historien om gæssene på din mark – det giver dælme også ro, at kigge på den slags…
    Fortsat god og rolig sommer til dig og dine… KH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *